Tja, det går måske lidt fremad...

Mad fylder rigtig meget i Tinus's verden. Og det første han spørger om når vi kommende i børnehaven er hvad de skal have til frokost. Når et er noget han ikke kan lide bliver han ked af det og så må jeg rive ham af mig og forlade ham stor tudende hos en pædagog... Ikke fedt for ham og slet ikke for mig! 

Idag har han spist/drukket følgende:

1 portion choko pops

2 stykker brød dyppet i suppe, mælk og vand

3 portioner koldskål med cornflakes

1 æble

1 hot dog

1 portion havregryn

1 glas vand

Jo jo det går da lidt bedre, eller er vi bare heldige???

En af de bedre dage

Ja det skal man vel skrive når Tinus´s indtag af mad idag har været mere end igår.
Idag har han spist/drukket følgende:
En lille portion choko pops
Lille tår mælk
2 portioner (ikke store) pasta uden noget dertil mælk/vand
Frugt
1 pølsehorn
1 gulerod
En lille portion pasta med ketchup og et glas mælk
1 æble

Vi er ikke engang tæt på noget der overhovedet ligner det behov for mad han har, men det er da bedre end de andre dage. I morges var han meget træt, og sagde han ikke kunne bevæge sine arme, men HALLO han havde jo så heller ikke spist i 16 timer!! Min lille dreng, hvad er der dog med dig???
Idag har han koldsvedt meget, altså sådan helt uden at lave noget??

Google skal man holde sig fra, men det er svært! Vi er nu oppe på 3 symptomer på en eller anden form for kræft, jeg bliver skør af at tænke på det :-/

Tinus - min store skønne dreng

Min egentlige grund til at jeg er her igen er Tinus. Min dejlige store søn!

Tinus var alt spisende som baby, og et sted mellem hans 2. og 3. leveår gik der noget galt. Han stoppede simpelthen med at ville spise kød. Så han lever allermest af ris, pasta, kartofler og dertil en masse grøntsager og frugt. Han får en vitamin som tilskud for ikke at komme til at mangle jern. det eneste kød han spiser er skinken på en pizza, fiskepinde og hotdog. Og det kan man jo ikke få hverdag. Nå men mandag d. 14/10 efter at være kommet hjem fra en dejlig ferie i sommerhus i Skagen begynder Tinus at hoste. Det er en tør hoste uden slim, ingen feber og eller ingen utilpasheder. Torsdag d. 17/10 er det nu appetitten det går ud over. Den dag går Tinus i seng uden aftensmad, og de efterfølgende dage kan vi observerer at han spiser mindre og mindre. Da han kommer i børnehave mandag kan man nu helt klart se han har tabt sig (har ikke fået vejet ham) hans kindben er mere markerede og "vingerne" og ribbene ses tydeligere end ellers. Selv personalet kan se det! Jeg vil bruge min blog som en dagbog for at se hvordan det går med ham og fører ind hvad han spiser.
Mandag spiste/drak han følgende:
3 spsk. choko pops
1 portion risengrød
1 kvart skive rugbrød og 2 stykker frugt
1 gulerod og lidt majs
Af drikkelse er det lidt mælk og vand

Idag tog jeg han til lægen, men det blev vi sgu ikke klogere af. Der sidder intet på lungerne, dvs hosten er en virus og man kan derfor ikke gøre noget ved den. Appetitten, ja vi må lave hans livretter. Så han får selv lov til at bestemme, og bestemmer hotdogs. Men det ville han så ikke have da det så endelig kom til stykket.
Så idag har han så spist/drukket følgende:
5 spsk. choko pops
2 kvarte skriver rugbrød med smør
1 bolle
1 Juice (1/2 liter)
1/4 hot dog
10 pastaskruer
Et lille glas mælk´
Et lille glas vand

Det kan man jo ikke leve af :-( Håber snart appetitten vender tilbage. Får når man googler hoste og vægttab, ja så gæt hvad det første der popper op er - Kræft! Jeg får knuder i maven og hjertet bare af at tænke på det. Selvfølgelig er det ikke det, men man kan jo ikke lade være med at tænke sit.

2013, meget er sket og nu er jeg tilbage.

Over 2 år siden jeg sidst skrev herinde og nu er det på tide at vende tilbage. Der er sket meget på 2 år og her kommer da lige et lille resumé.

Efter keglesnit og stafylykokinfektion, var jeg til endelig tjek hos lægen som sagde GO for at få lagt spiral. Ville lige vente til at se om min mens var blevet regelmæssig igen - og sørme om jeg så ikke er blevet gravid! En kæmpe UPS`er, men efter mange overvejelser valgt vi at beholde. En scanning i september viste den glædelig nyhed at vi ventede en lille pige <3
Fiona kom til verden som en vaskeægte skuddagsbaby nemlig d.29/2-2012. Hun blev med det samme accepteret af sine storebrødre. En måned efter blev jeg Moster til en lille dreng - Elias.

Tinus er nu meget snart 6 år og skal jo derfor begynde i skole til sommer 2014. Hvor er det vildt! Jeg kan ikke helt overskue at min lille baby snart er en skoledreng og skal ud i den store verden. Han går i skolegruppe i børnehaven og nyder at være den ældste dernede. Han går til svømning og elsker at lege med sin bedste ven Anton.

Teo er 4 1/2 og en meget fremmelig dreng, ja hvis det stod til ham skulle han også i skole til sommer, men han må nu vente 1 år mere. Han er en meget følsom dreng, med et meget stærkt temperament. Han går til fodbold og skal nok blive prof en dag :-D

Fiona er snart 20 måneder gammel og en fræk lille dame. Hun er kærlig, sød, skøn og har bestemt også arvet sin mors temperament. Hun går i vuggestue på samme stue som Teo gik, og er på samme legeplads som sine brødre når de er ude og lege. det har gjort indkøringen i vuggestuen dejlig nem, hun kendte jo huset og alle børnene.

Og ang. mig selv, ja så fik jeg jo min elevplads på mit arbejde, men graviditeten med Fiona gjorde at vi måtte lægge det på hylden igen. Jeg arbejder dernede på næsten fuldtid, men også på lånt tid, da min chef ikke er sikker på hvor længe endnu hun vil blive ved (hun er også en ældre dame) men håber på lang tid endnu.

<3

Er her stadig!!!

Ja jeg har ikke glemt min blog, men der har bare været så mange ting de sidste par måneder. Og jeg vil da lige hurtigt ridse tingene op.

1. Keglesnit og efterfølgende streptokokinfektion. Fy for satan, tænk at man kan lugte så grimt "dernede". Måtte i pencillin behandling, men det er over nu. Mine p-piller blev skiftet ud, men efter at have taget 5 kilo på, lagde jeg dem på hylden så nu skal jeg have lagt spiral. Kan ikke helt lide tanken om det, men min læge siger at det ikke bliver noget problem eftersom jeg har født 2 børn.

2. Har haft min mor boende i 7 uger pga. min stedfar der fik betændelse på den ene hjerteklap og måtte akut opereres og efterfølgende ligge i respirator i 1 uge. Det var hårdt, for man vidste jo ikke om man nogensinde ville se ham i live igen. Men han er nu efter lidt over 2 måneder nu helt blevet udskrevet fra Riget og skal nu bare blive stærk. Han har tabt sig 25 kilo og han er blevet en pæn mand at se på :-D

3. Mini T er blevet 2 år.... WOW, så nu er han jo faktisk ikke mini mere. Han er en stor dreng der bare snakker og snakker, og er bare en dreng med masser af gå på mod. Han er en rigtig 2 årig med hvad det nu indebringer af trodsigheder, men lige så kærlig kan han nu også være.

Nå det var lige hvad jeg kunne nå nu.... Vender frygteligt tilbage :-D

Keglesnit og meget andet :-D

Så har jeg fået overstået keglesnittet, var jo voldsom nervøs, men har heldigvis verdens sødeste gyn. som bare tager tingene som de kommer. Hun lød meget fortrøstningsfuld, og ifølge min mor var det ikke særlig meget hun fjernede. At få lagt bedøvelsen var det mest smertefulde af det hele, men en meget underlig følelse ikke at kunne mærke noget dernede, og bare tanken om at hun brænder en dernede for at stoppe blødningen, ja det er sgu klamt.
Havde en del mens ligende smerter det første døgn og måtte tage en del panodiler for at holde det ud. Men var da frisk til at gå tur og hygge med familien dagen efter.
Så er det bare at vente de magiske 14 dage på svar, om det hele er kommet ud, og om der er celler som ikke må være der, altså kræftceller. Men som skrevet så lød min gyn. meget sikker på at det hele var væk og at jeg var "rask". Så jeg håber selvfølgelig på det bedste.

Det mest irreterende er nu den lugt der kommer dernede fra fordi man jo er blevet brændt. Det lugter SÅ grimt at man jo næsten ikke kan holde ud at sidde i skrædderstilling fordi man kan lugte det. Troede hele tiden at min mindste søn havde pruttet igår, indtil jeg fandt ud af at den specielle lugt altså kom fra mig selv, hahahaha, ja man kan hurtigt skyde skylden over på nogen andre.

Ellers så er der nu velfortjent vinterferie og efterfølgende er der 2 uger til jeg er færdig på HgS, ja så har man sgu gået der 12 uger, vildt så hurtigt det er gået. Så nu skal jeg snart få snakket med chefen om jeg kan få en elevplads nede i butikken, det er det jeg VIL og det jeg SKAL. Så kryder fingrene og alt andet der krydses kan for at hun kan se ideen i at have mig som elev de næste 2 år. At være på modemesse i sidste weekend var bare den ene bekræftigelse efter den anden om at det er det jeg vil, så det var jo en super skøn fornemmelse.

I morgen skal jeg til Tuse og hente den store af drengene som har været på mini ferie hos sin mormor og bedstefar for at aflaste mig efter operationen, bliver dejligt at se ham igen. Har savnet ham og hans dejlige smil.

Øv øv og atter øv

Ja så kom svaret på min celle-prøve.... Meget svære celleforandringer :-(
Skal have lavet et keglesnit, og ved den efterfølgende biopsi skal det vise sig om der er kræft eller ej. Men det er der jo selvfølgelig ikke, vi krydser fingre.

Men alligevel er det svært ikke at tænke tanke. Hvad nu hvis?? Jeg vil ikke have den modbydelige sygdom i min krop, så hvis den er der, skal den bekæmpes med ALT. Jeg har en familie at leve for, de skal ikke leve uden mig... Snøft snøft

Tror det var en god idé at få begyndt på denne blog, komme ud med mine tanker uden at nogen behøver at skulle forholde sig til det.