Over 2 år siden jeg sidst skrev herinde og nu er det på tide at vende tilbage. Der er sket meget på 2 år og her kommer da lige et lille resumé.
Efter keglesnit og stafylykokinfektion, var jeg til endelig tjek hos lægen som sagde GO for at få lagt spiral. Ville lige vente til at se om min mens var blevet regelmæssig igen - og sørme om jeg så ikke er blevet gravid! En kæmpe UPS`er, men efter mange overvejelser valgt vi at beholde. En scanning i september viste den glædelig nyhed at vi ventede en lille pige <3
Fiona kom til verden som en vaskeægte skuddagsbaby nemlig d.29/2-2012. Hun blev med det samme accepteret af sine storebrødre. En måned efter blev jeg Moster til en lille dreng - Elias.
Tinus er nu meget snart 6 år og skal jo derfor begynde i skole til sommer 2014. Hvor er det vildt! Jeg kan ikke helt overskue at min lille baby snart er en skoledreng og skal ud i den store verden. Han går i skolegruppe i børnehaven og nyder at være den ældste dernede. Han går til svømning og elsker at lege med sin bedste ven Anton.
Teo er 4 1/2 og en meget fremmelig dreng, ja hvis det stod til ham skulle han også i skole til sommer, men han må nu vente 1 år mere. Han er en meget følsom dreng, med et meget stærkt temperament. Han går til fodbold og skal nok blive prof en dag :-D
Fiona er snart 20 måneder gammel og en fræk lille dame. Hun er kærlig, sød, skøn og har bestemt også arvet sin mors temperament. Hun går i vuggestue på samme stue som Teo gik, og er på samme legeplads som sine brødre når de er ude og lege. det har gjort indkøringen i vuggestuen dejlig nem, hun kendte jo huset og alle børnene.
Og ang. mig selv, ja så fik jeg jo min elevplads på mit arbejde, men graviditeten med Fiona gjorde at vi måtte lægge det på hylden igen. Jeg arbejder dernede på næsten fuldtid, men også på lånt tid, da min chef ikke er sikker på hvor længe endnu hun vil blive ved (hun er også en ældre dame) men håber på lang tid endnu.
<3