fredag den 28. januar 2011

Øv øv og atter øv

Ja så kom svaret på min celle-prøve.... Meget svære celleforandringer :-(
Skal have lavet et keglesnit, og ved den efterfølgende biopsi skal det vise sig om der er kræft eller ej. Men det er der jo selvfølgelig ikke, vi krydser fingre.

Men alligevel er det svært ikke at tænke tanke. Hvad nu hvis?? Jeg vil ikke have den modbydelige sygdom i min krop, så hvis den er der, skal den bekæmpes med ALT. Jeg har en familie at leve for, de skal ikke leve uden mig... Snøft snøft

Tror det var en god idé at få begyndt på denne blog, komme ud med mine tanker uden at nogen behøver at skulle forholde sig til det.

tirsdag den 25. januar 2011

Hmmm...

Hvad blogger man egentlig om ??? er det bare en form for dagbog ???

Tinus har haft en dårlig oplevelse i børnehaven i dag, han skal lærer at sige ordenligt fra over for nogen af kammeraterne og jeg kan da godt forstå han syntes det er svært at sige NEJ når nu man stadig er ny dreng og gerne vil have venner. Men det skal jo ikke være på hans bekostning, så vil jeg hellere have at han bare har 1 god ven og så bare leger godt med alle andre. Han er heldigvis en glad dreng på trods af alt dette, så lægger tanken om at han skal flytte stue lidt tilbage i baghovedet. Han er jo min lille dreng, selvom han jo er den store. Det var jo ikke hans valg at blive storebror så tidligt, og jeg har da taget mig selv i at fortryde at vi fik Teo så hurtigt, men kan jo også se hvor meget de nyder hinanden, og jo ældre de bliver jo sjovere er det.

Har svært ved at tage mig sammen til noget som helst for tiden, vil bare hygge og være derhjemme. Tror det er svar fra prøven der tynger mig nedad. Jeg er jo super glad for at gå på skolen, og er snart færdig, så må hænge I og få det bedste ud af det - har heldigvis en meget forstående gruppe som ved  hvilken situation jeg står i, det er trods alt en trøst.
Men jeg kom sgu da ud og løbe en lille tur i dag, skønt men koldt og vådt.

mandag den 24. januar 2011

Ja så prøver jeg :-D

Har længe overvejet at skrive en form for dagbog, har mange ting i min hverdag jeg godt kunne tænke mig at skrive ned. Så da jeg faldt over ordet "Blog" tænkte jeg Hvorfor ikke :-D
Det skal vel prøves!

Jeg kan jo starte med at fortælle lidt om mig selv.
Jeg er 26 år, er gift og har 2 drenge på henholdsvis 3 og snart 2 år. Vi bor i en dejlig stor lejlighed midt på Frederiksberg.
Til dagligt læser jeg på HgS, er færdig 4 Marts, og arbejder i en børnetøjsforretning, hvor jeg håber at kunne få en elevplads efter HgS, men nu må vi se om det er noget Chefen vil mere med til.
Min mand Oliver er (snart) 32 år, og arbejder som IT supporter.
Begge vores drenge går i en institution der hedder Remisen. Tinus er for et par måneder siden begyndt i børnehave, mens Teo stadig er i vuggestuen.
Vi er store FCK fans herhjemme og begge drenge har været med i bæresele mens de var små, nu der sidder de for det meste hjemme i stuen og ser kampene med den tilstædeværende barnepige, mens manden og jeg er i parken. Vi følger også holdet på udebane og skal f.eks. til London til Marts og se dem spille mod Chelsea i CL semifinale.

I dag har været en typisk mandag, trætte om morgenen, lidt for sent ud af døren, og så starter man lige op med 2 timers EØ.. Ja det kan altså tage pusten af selv den bedste, at skulle hovedregne så tidligt, det er svært. Heldigvis går vi meget hurtigt over til at skulle arbejde med opgaver - ELSKER EØ :-D Vi giver os selv tidligt fri da vi efterfølgende bare har case timer - dejligt!!!

Får taget en time på sofaen inden drengene skal hentes, er spændt på hvor træt Tinus er i dag - det er nemlig skovuge for ham, så han plejer at være mere træt end sædvanlig.
Vel hjemme, tegnefilm sat på og jeg laver aftensmad med Teo.
Oliver kommer hjem og vi spiser og hygger, drengene kommer i bad og så er det sengetid. 2 bøger og 1 sang og så er det GODNAT.

Og ja nu sidder man så her og skriver :-D Har planlagt sommerferie, det bliver igen i år til 2 dejlige uger i sommerhuset.
Nu vil jeg gå i seng, i morgen er der 2 dage til jeg får svar på min celleprøve, puha er sgu meget spændt på hvad den siger og en smule nervøs.